Dagligmærker 1996
Varenummer: PPA990696 Udgivelsesdag:

Udgivelsesdag: 07.06.1996 - Værdi: 10,00 og 16,00 kr. - Nummer: FR 295 - 296  

 

Ca. 70 % af jordoverfladen består af oceanbundskorpe, der er dannet af smeltede stenmasser fra vulkanudbrud i forbindelse med havbundsspredning. Sådanne områder ligger sædvanligvis på store vanddybder og er derfor vanskelige at udforske. Færøerne udgør her et særligt område, hvor nogle af processerne i forbindelse med havbundsspredning kan iagttages på land.

Bundforholdene ud for Færøerne
Den færøske landsokkel går til kontinentalskråningen. På 200 meters dybde omfatter den ca. 25.000 km², og arealet indtil 500 meters dybde udgør ca. 45 000 km². Landsokkelen har sit mest udstrakte forløb øst for øerne. Yderst, ligger bankerne Nólsoyarbanki (138 m), Sandoyarbanki (149 m) og Suðuroyarbanki (160 m). Sydøst for Færøerne falder bunden jævnt ned til 200 meters dybde 50 km fra kysten. Derfra går det stejlere nedad til 400 m og igen langsomt opad til 200 m. Ca. 120 km fra kysten begynder kontinentalskråningen ud til Færø-Shetlandkanalen.

Nordvest for øerne skråner bunden jævnt nedad indtil 200 meters dybde. I nordlig retning langs med højderyggen mellem Færøerne og Island udgør dybden 400-600 m.
Den største del af landsokkelens havbund består af basalt ligesom selve øerne. Bunden består ofte af en rund fordybning i klippegrunden, der er fyldt op med groft sand og muslingebrud. Blød bund findes kun i nogle indre fjord områder, og ude på det dybe hav.

Sydøst for Suðuroy, på havbunden mellem Færøerne og Rockall, ligger Færøbanken (90 m), Bill Bailey's Bank (53 m) og Ytstibanki (Lovsy bank, 223 m). Bankerne består af plateaubasalt nøjagtig som Færøerne. Færø-bank kanalen mellem Færø-banken og Suðuroy går ned til 900 m på det dybeste sted. Syd for øerne drejer den mod øst ind i Færø-Shetlandkanalen.

Bundforholdene gør, at den færøske havbund og Færø-Islandsryggen danner en barriere, hvor der foregår vandudskiftning mellem det varmere Atlanterhav i syd og det dybe, kolde Norske Hav i nord. Varmt vand strømmer fra Atlanterhavet ind i Norskehavet over Islandske Ryg. Det iltmættede havvand afkøles, synker til bunds og strømmer som iskoldt bundvand fra Norskehavet langs med den færøske landsokkel sydpå gennem Færø-Shetlandkanalen og ud i Atlanterhavet igen. Vandudskiftningen mellem Atlanterhavet og det Norske havet, der styres af de færøske bundforhold, udgør en del af vandcirkulationen i verdenshavene.
 

Nyheder
29-04-2013
Nye frimærker, der illustrerer postbiler samt rotte og mus.  
25-02-2013
I dag udgiver Posta flere nye frimærker med henholdsvis Den færøske båd, Sepac 2013 og Alt godt fra havet  
26-11-2012
"Best Printing Award" for miniarket Annika í Dímun  
04-10-2012
Regin Smed, Nordisk kunst, Det gamle apotek, Julesange 3 og frankeringsmærker 2012