| Varenummer: PPA000911 | Udgivelsesdag: |
Enebær og sortebær. Udgivelsesdag: 01.09.2011. Værdi: 0,50 og 6,50 kr. Nummer: FO 716 og 717
Frimærkeformat: 28,8 x 38,4 mm. Design: Edward Fuglø. Trykteknik: Offsett
Trykkeri: LMGroup, Canada. Taksgruppe: Opfrankering og småbreve på Færøerne 0-50 gr.
Af de godt 400 plantesorter, som udgør de vilde blomster på Færøerne, er kun meget få træagtige. To af disse træagtige planter er enebær og krækkebær - eller sortebær, som de også bliver kaldt.
Almindelig enebær (Juniperus communis subsp. alpina)
I dag findes der flere sorter nåletræer og buske på Færøerne. Det drejer sig i de fleste tilfælde om importerede planter, som er blevet plantet her. Den eneste oprindelige plantesort, som er i familie med nåletræerne, er ene. Nogle steder bruges benævnelserne ”ene” og ”enebær” i flæng om disse planter.
Ene er en lav busk, som er grøn hele året. Nålene er ca. 1 cm lange, og de har en lys grågrøn farve. Ene er normalt tvebo, hvilket betyder, at han- og hunblomster sidder på hver sin plante. Hanblomsten er gul og aflang med mange støvbærere. Hunblomsten er grønlig og svær at se. Frugten består af såkaldte runde bærkogler, som er modne efter to til tre år. Det første år er koglerne grønne, mens de det andet og tredje år er blå.
I perioden efter den sidste istid var ene forholdsvis udbredt på Færøerne. Da klimaet herefter blev mere vådt, forsvandt enebærbuskene lidt efter lidt. For 5000 år siden vendte det imidlertid igen, og vækstbetingelserne for ene blev bedre. Mange steder findes der grenstumper af ene i jordlag fra denne periode. Ca. 600 år før vor tidsregning blev klimaet dog igen mere vådt, og udbredelsen af ene standsede helt. Denne tilbagegang fortsatte, da øerne blev beboet, og i dag findes der kun ene på øen Svínoy samt nogle få andre steder på Færøerne.
Enetræ har en lav vækstform, og kan derfor ikke bruges til tømmer. Der er dog andre formål, det godt kan bruges til. På Færøerne blev ene anvendt til røgning af kød, og ved vikingeudgravningen i Kvívík fandt man en slags reb, som var snoet af enebærgrene.
Bærrene, som i virkeligheden ikke er rigtige bær, men kogler, bliver også anvendt som krydderier og medicin. For eksempel har gin sin specielle smag fra umodne enebær.
Revling (Empetrum nigrum)
Revling er en dværgbusk, som er helt almindelig på Færøerne. Den vokser specielt godt på tørre heder og er også blandt de almindeligste planter på lyngheder. Ligesom enebærbusken er revling vintergrøn, hvilket vil sige, at bladene forbliver på planten hele vinteren.
To underarter af revling vokser på Færøerne: Almindelig revling (Empetrum nigrum subs. nigrum) og Fjeld-Revling (Empetrum nigrum subs. hermaphroditum). Fjeld-Revling findes på alle øerne, mens den almindelige revling kun er fundet på øen Streymoy og på de sydlige øer. I Skandinavien vokser almindelig revling kun i Finland, Danmark og Sydsverige, mens Fjeld-Revling vokser i Finland og i størstedelen af Sverige og Norge.
Almindelig revling og Fjeld-Revling ligner hinanden meget, men den afgørende forskel er, at almindelig revling er tvebo, ligesom almindelig enebær. Fjeld-Revling derimod har tvekønnede blomster.
|
||||
|
||||
|
||||
|
