
| Varenummer: LEIRVÍK10 | Udgivelsesdag: |
Da postvæsenet på Færøerne i 2005 blev omdannet til et aktieselskab, blev der besluttet at nogle posthuse skulle være åbne i bestemte bygder frem til ultimo 2010. Derfor stod der i loven fra 2005 at der skulle være 21 posthuse forskellige steder på Færøerne frem til ultimo 2010.
Allerede i 2005 var det tydeligt at behovet for posthuse blev mindre i takt med at posten blev afviklet på en mere tidsvarende måde helt i trit med den teknologiske udvikling. Det stod derfor også i loven at der ikke var nødvendigt med flere end 7 posthuse fra primo 2011.
Siden postvæsenet blev omdannet til aktieselskab, har Posta hele tiden udvidet brugen af teknologi for at kunne yde kunderne en bedre service.
I 2008 blev de første PostSelv automater sat op på fire forskellige steder på Færøerne. Det betød at nu kunne kunden selv bestemme hvornår hann ville gøre brug af posttjenesterne.
I 2009 blev den nye tjeneste Posta Heima lanceret. Posta Heima er en slags rullende posthus, som når direkte ud til kunden. Kuréren kører hjem til kunden, som så kan afvikle alle de sædvanlige postfunktioner hjemme hos sig selv. Denne tjeneste er både på bygd og i byerne.
Kort efter at Post Heima var blevet lanceret blev en samarbejdsaftale med butikskæderne Samkeyp og Merko underskrevet. Dette er dagligvarebutikker med lange åbningstider. Her kan kunden afvikle sine almindelige postærinder, som f.eks. sende breve, for der bliver solgt frankeringsmærker samt store og små kuverter og en postkasse hænger udenfor døren. Dette kalder vi for PostaHer.
De vigtigste funktioner på posthusene er indbetalinger og pakkeafhentning. Men i takt med konkurrencen fra online-banking og PostaHeima tjenesten falder antallet af kunder på posthusene.
Tiden er derfor kommet til at nogle posthuse må lukke og ultimo december lukker disse 13 posthuse:
1. Eiði
2. Fuglafjørður
3. Gøta
4. Hvalba
5. Kollafjørður
6. Leirvík
7. Sandavágur
8. Skopun
9. Strendur
10. Sørvágur
11. Toftir
12. Vágur
13. Vestmanna
I denne forbindelse er det muligt for vores frimærkesamlere at købe sidstedagskuverter
med frankering og stempel fra 30.12.10 fra ovennævnte posthuse.
|
||||
|
||||
|
||||
|